Små artikler:

Op at gå:

Når børn begynder at gå

De fleste børn begynder at gå, når de er mellem 12 og 18 måneder gammel, men der er stor forskel på, hvordan og hvornår barnet begynder at gå. Nogle børn er hurtige til at give slip og kaster sig ud i at tage de første skridt, mens andre børn går rundt og støtter sig til møblerne i månedsvis, før de overvejer at tage det første skridt alene.

Når barnet begynder at rejse sig op ved sofaen, sofabordet og de voksnes ben, er barnet godt på vej til at lære at gå. Den naturlige udvikling er, at barnet nu begynder at gå et par skridt sidelæns og støtter sig til møblerne. Langsomt bliver barnet mere sikker, og kommer længere omkring til begge sider. For barnet er det en vigtig og meget udviklende leg at gå fra side til side langs møblerne. Barnet træner derved sin koordinationsevner, og styrker specielt musklerne omkring hoften og bækkenet. På den måde bliver barnet mere stabil omkring hoften, hvilket er afgørende for, at barnet kan opnå en god balance og senere kan gå frit uden støtte.

Det er derfor vigtigt, at barnet får lov til at gå sidelæns så længe barnet har brug for det. Mange vil synes det er fristende at tage barnet i hænderne og hjælpe barnet til at gå ”frit” rundt. Men når barnet holdes i hænderne, og går med hænderne over hovedet, vanskeliggøres og forsinkes udviklingen af de nødvendige balance- og afværgereaktioner i arme og overkrop.

Hvad angår gåvogne, som barnet kan skubbe foran sig, er det en god ide at vente med at introducere barnet til dem, før barnet er klar til at gå sikkert forlæns. Ofte løber barnet efter vognen, fordi barnet endnu ikke har opnået tilstrækkelig balance, koordination og stabilitet.

Gåstole og gåvogne, som barnet kan sidde i, frarådes bl.a. af Sundhedsstyrelsen til raske børn, da den forsinker barnets normale udvikling. Kritikkere mener, at gåstolen kan skade barnets naturlige styrke- og sanseudvikling, og give barnet et forvrænget billede af virkeligheden. Ligeledes er der risiko for, at barnet lære at gå på tæer i stolen, og senere vil have svært ved at lære at gå op flad fod.

KONTAKT OS for yderligere oplysninger.