Har dit barn høj og lav arousal?

Hjernens vågenhedsniveau bliver også kaldt arousal og er et udtryk for, hvor klar hjernen er på at modtage sanseindtryk.Hvis dit barn har høj arousal, hindrer det barnet i at koncentrere sig og fungere i daglig-dagen, fordi det kognitive tempo i hjernen er for højt. Både sansning og tankerne kommer i for højt gear, til at dit barn kan nå at vælge, hvad der skal fokusere på.

  • Barnet er ofte i bevægelse
  • Har svært ved at finde ro
  • Ekstra følsomme over for berøring, lyde og lys
  • Mangler et “filter” til at sortere i de mange sanseindtryk, som det konstant udsættes for

Hvis dit barn har lav arousal påvirker det også barnets dagligdag, fordi det kognitive tempo i hjernen er for lavt. Det barn vil falder hen og har svært ved at holde sig vågen.

  • Barnet virker fraværende
  • Langsomt
  • Initiativ svækket
  • Uinteresseret både i sig selv og i omgivelserne
  • Kan have problemer med at orientere sig i tid, sted og egne data

Både for høj og for lav arousal har betydning for dit barns opmærksomhed, koncentrations-
og indlæringsevne, fordi disse kognitive funktioner er knyttet til barnets mentale energi niveau. 
Det er f.eks. svært for barnet at koncentrere sig, hvis barnet konstant har uro i kroppen og er i bevægelse. Ligeledes er det svært at holde opmærksomheden, hvis barnet er sløvt og ved at
falde i søvn.   

børnemotorikhold
arousal
arousal
arousal

Du kan hjælpe dit barn

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den høje eller lave arousal spiller en afgørende rolle for dit barns kognitive funktioner og påvirker dit barns udvikling. Derfor skal barnet have den rigtige træning, som tager udgangspunkt i dit barns ressourcer, behov og udfordringer. Træningen skal starte på det niveau, dit barn er på, og gradvist geares op eller ned alt efter om barnet har høj eller lav arousal.

Du kan påvirke dit barns arousal gennem leg og træning, og hjælpe barnet til at skifte arousal niveau.
Men det er også vigtigt at barnet selv lærer at regulere sin arousal, alt efter hvilken situation barnet er
i. F.eks. skal barnet det ene øjeblik være i et fysisk højt gear på legepladsen, og i den andet øjeblikke
geare ned, sidde stille i timen og koncentrere sig.

Hvad sker der i hjernen?

Arousal er som sagt hjernens vågenhedsniveauog er et udtryk for hvor klar hjernen er på at modtage sanseindtryk. Dit barns hjerne modtager konstant en masse impulser fra sanserne. Hjernen skal kunne
vælge lige netop dem, som er vigtige i den aktuelle situation og samtidig udelukke øvrige irrelevante sanseindtryk. Hjernes evne til at opfatte og behandle de informationer barnet får ind, samt til at reagere hensigtsmæssigt med en bestemt bevægelse, er afhængig af hjernens vågenhed. 
Hos de fleste børn, unge og voksne ligger vågenhedsniveauet indenfor normalområdet. Men hos nogle er deres arousal for høj eller for lav. 

Hvilken betydning har arousal for dit barn?

Er dit barns arousal enten for høj eller for lav, kan det påvirke barnets søvnrytme, bevidsthedsniveau, hukommelse, koncentration og indlæring, fordi barnet enten kører i for højt gear eller er for sløvt.

Arousal har også betydning for, om dit barn kan skabe gode relationer til andre børn. De bedste relationer skabes, når børnenes arousal niveau er det samme. Hvis dit barn fx sidder stille og
tegner eller leger med klodser, vil barnet blive forstyrret af, at et andet barn kommer løbende ind
og råber. Dette skaber umiddelbart ikke de bedste relationer, men nærmere irritation og uvenskab.  

arousal

Få yderligere oplysninger