Sansebearbejdning

Igennem de senere år er der kommet mere fokus på, at vi sanser verden på forskellige måder.
Det har betydet, at flere betegnelser og navne bliver brugt, men hvad betyder det egentligt, når
ens barn er særligt sensitiv eller har sanseintegrationsproblemer?

Hvad betyder det, at mit barn er særligt sensitiv?

Det at være særligt sensitiv er IKKE en diagnose, men et medfødt karaktertræk, som skyldes en biologiske forskellighed i nervesystemet.

  • Barnets nervesystem er mere fintfølende end andres
  • Barnet opfanger mere end flertallet
  • Barnet bearbejder sanseindtrykkene dybere end andre
  • Barnets sanser er ekstra følsomme

Børn og unge som er særligt sensitiv er ofte empatiske, pligtopfyldende, ærlige, perfektionistiske
og lette at såre. De stille børn trækker sig, og urolige børn kører hurtigere og hurtigere.
Ofte ønsker de at tilfredsstille andre og fornemmer alle stemninger, når de træder ind i et lokale. Fælles for dem alle er, at de bliver overstimulerede og deres hjerner holder ikke pause. 

Men der er også positive egenskaber ved at være særligt sensitiv. Ofte er barnet intuitiv, engageret, omsorgsfuld, god til andres følelser og får stærke sanseindtryk. Barnet er tit en loyal ven og god til
at aflæse andres følelser. Så er dit barn særligt sensitiv har barnet fået en gave, men problemet er ofte, at det bliver opfattet som et problem i stedet for. Ca. 15-20% af alle børn, unge og voksne er særligt sensitive. 

taktilsans
særligt sensitiv
særligt sensitiv
særligt sensitiv
sanseintegration

Har dit barn sanseintegrationsproblemer?

Kan du nikke genkendende til et eller flere af følgende udsagn, kan det skyldes at dit barn har svært ved at bearbejde og sortere de sanseindtryk, som dit barn hele tiden får.

  • Overdreven følsom over for lyd, lys eller lugt
  • Hyperaktiv eller passiv adfærd
  • Reagerer kraftigt på berøring. Kan fx ikke lide at tage brusebad, børste tænder, klippe negle og hår, smurt creme på og vaskemærker generer ofte
  • Eller det modsatte – barnet har svært ved at mærke, når det slår sig og søger ofte kraftige sansestimulering
  • Sociale udfordringer – barnet kommer ofte i konflikt med andre børn og voksne
  • Foretrækker ofte at se på i stedet for at være en del af legen
  • Nedsat koncentrations- og indlæringsevne
  • Dårlig balance, bliver svimmel og har højdeskræk
  • Køresyg
  • Ofte kræsen fordi barnet er ekstra følsomt over for madens konsistens
  • Lavt selvværd og generelt mistrives
  • Afhængigt af en fast struktur og har svært ved nye tiltag
Ca. 10% af alle børn lider af sanseintegrationsproblemer. 

Du kan hjælpe dit barn

Hvis sanseintegrationen skal blive god, skal barnets grundmotorikken være på plads, de enkelte sanser skal være velfungerende, og hjernen skal kunne integrere de sanseindtryk, som dit barn får. Når dit barn træner grundmotorikken trin for trin og stimulerer de primære sanser, hjælper det barnet til at få en bedre sanseintegration. Barnets koncentrations- og indlæringsevne bliver bedre
og både den psykiske og sociale adfærd udvikles i en positiv retning. D
et er vigtigt, at træningen
er tilpasset specifikt til dit barns behov og udfordringer, så barnet ikke bliver overstimuleret. 

Hvad er sanseintegration?

Dit barns hjerne fungerer som modtagerstation for alle sansepåvirkninger, som barnet konstant udsættes for. Hjernen sorterer og bearbejder alle disse sanseindtryk, hvilket kaldes sanseintegration. Nogle sanseindtryk er ikke så vigtige og skal sorteres fra. F.eks. uret som tikker, vaskemaskinen som køre rundt eller græsslåmaskinen som larmer, mens andre sanseindtryk skal få dit barn til at reagere på en bestemt måde. Fx når bilerne dytter i trafikken eller klokken ringer til time.

Sanseintegration har derfor afgørende betydning for alle de bevægelser og opgaver, som dit barns krop og hjerne hele tiden skal udføre på en hensigtsmæssig måde. Men har barnets svært ved at bearbejde og sortere sanseindtrykkene, vil det ofte blive forstyrret af verdenen omkring sig.
Barnets hverdag, koncentration- og indlæringsevne bliver påvirket i en negativ retning, og dit barn kan få forskellige sanseintegrationsproblemer. I hverdagen kan problemerne komme til udtryk på følgende måde:

  • Dit barn har svært ved at koncentrere sig i timerne, fordi barnet bliver forstyrret af snak på gangen eller sidekammeraten, som skriver på computer.
  • Barnet har svært ved at sidde stille og spise aftensmaden, fordi dit barn konstant bliver forstyrret af legetøj på gulvet eller fjernsynet der kører.
  • Socialt vil dit barn være på overarbejde, fordi barnet bliver forvirret af alle de sansepåvirkninger som det får i legene, hvilket ofte fører til konflikter. 
sanseintegration

Få yderligere oplysninger