Barnets grundmotoriske bevægelser udvikles i en bestemt rækkefølge og mest inden for barnets første 18 måneder, hvor barnet lærer at løfte hovedet, trille, krybe, kravle, sætte sig op, rejse sig op, stå, gå og løbe. De grundmotoriske bevægelser er ens for alle børn og udviklingen sættes i gang af barnet selv, når det er klar til det. Forudsætningerne for at opnå en god grundmotorik er afhængigt af barnets sanser, reflekser, reaktioner, mobilitet samt stabilitet, hvorimod geografi, økonomi, social status og kulturelle forhold, har ikke den store betydning for, om barnet opnår en god grundmotorik.

Grundlege er lege som alle børn leger, og udvikles lige som grundmotorikken, i en bestemt rækkefølge. Det kan fx være mor-far-barn lege, fangelege, skjul og abe-efter-lege. Legene sættes i gang af barnet selv, og kan leges i alle aldre. Grundlege er afhængige af, at barnet har en god grundmotorik, at der er tid til at lege og et godt legemiljø. De er derimod uafhængig af geografi, sociale status, økonomi og kulturelle forhold.

Barnets færdigheder er der i mod ikke fælles for alle børn, og udvikles ikke i en bestemt rækkefølge som grundlege og grundmotorikken. Inspirationen til at lære færdigheder så som sprog, at læse, skrive, regne, cykle, dyrke sport, spille musik mv., kommer ude fra, og er påvirket fra det miljø og de mennesker, som barnet vokser op sammen med. Barnets færdigheder er desuden afhængige af geografi, økonomi, social status og kulturelle forhold. Færdigheder er ikke ens i alle aldre, men de er afhængige af, at barnet har opnået en god grundmotorik samt gode evner til at lege grundlege.

Hvis man forestiller sig, at roden på træet ikke får næring nok eller visner, vil det påvirke hele træet. Hvis barnets grundmotorik ikke stimuleres tilstrækkeligt, eller hvis der er elementer i grundmotorikken, som ikke fungerer perfekt fra starten, vil det påvirke barnets videre udvikling og indlæring.

Er grundmotorikken ikke på plads vil det medføre, at barnet ikke formår at få leget grundlege tilstrækkeligt til at få de erfaringer og den selvværdsfølelse, som legene giver. Dette vil igen påvirke den øverste del af træet (kronen), som er barnets færdigheder.

Al læring bygger derfor på, at grundmotorikken er automatiseret, og at barnet har en rigdom af erfaringer fra grundlege. På den måde skabes det bedste fundament for al senere læring.

Hvis der er problemer med færdighederne, søges der altid i grundmotorikkens byggesten uanset hvor gammel personen er, da det er her manglerne findes. Det er også her at træningen skal iværksættes, for at få træet til at vokse og for at færdighederne kan udvikles.

I GJ Motorik arbejdes der desuden klientcentreret. Dvs. barnets interesser, prioriteringer, valg og ønsker respekteres, og der tages udgangspunkt i barnets ressourcer samt behov. Træningen gradueres hele tiden, så den ligger inden for den nærmeste udviklingszone og altid er målrettet og udviklende for barnet.

Der er et højt informationsniveau omkring barnets situation og træningsbehov, både med barnet selv, men også med forældrene. Derudover arbejdes der på at skabe et trygt træningsmiljø, samt at barnet opnår forståelse for, hvad hensigten med træningen er. Der lægges stor vægt på gensidig dialog og respekt, samt at der skabes gode og tillidsfulde relationer til hinanden.

GJ Motorik indeholder derfor både teorier, grundværdier og tanker fra ergoterapien, pædagogikken og motorikvejleder uddannelsen, som tilsammen hjælper barnet til at udvikle sig og derved opnå større selvtillid, glæde, livskvalitet og trivsel.

Derudover efterlever GJ Motorik gældende love om GDPR (Databeskyttelsesforordningen), patientsikkerhed og tavshedspligt.