Små artikler:

Babyfødder:

Babyfødder er utrolig bløde, sener og muskler er meget smidige og knoglerne består hovedsageligt af brusk. Dette er helt naturligt og nødvendigt for at barnet kan vokse og udvikle sig fysisk.

Barnets fødder består af 26 knogler, som vokser sig til det halve af en voksenstørrelse, inden for det første leveår. Fødder, der vokser, er modellerbare og meget påvirkelige af de belastninger, som de udsættes for.  Det vil sige dit barns fødder påvirkes af de tryk, som du udsætter dem for, fx stramme strømper og sko.

Nogle børn fødes med fødder, der er lidt trykkede og ude af facon på grund af pladsmangel i den sidst del af graviditeten. Har dit barn trykkede fødder skal de blot massers blidt hver dag, så retter de sig hurtigt ud. Generet er det godt til alle børn, af få masseret fødderne, da det stimulerer barnets sansemotorik.

Helt normale babyfødder ser som udgangspunkt platfodede ud, hvilket skyldes, at brusken er blød og musklerne endnu er for svage til at holde den rette facon med svangbue under foden. Den lille buttede barnefod har desuden en fedtpude under foden, som får barnet til at se platfodet ud. I takt med at barnet bygger musklerne op, bliver fedtpuden mindre, indtil den er helt væk, når barnet er 3-4 år gammelt.

De fleste babytæer vender lidt indad, hvilket er helt normalt, hvis det er på begge fødder. Er det derimod kun på den ene, kan det skyldes en låsning i foden eller en rotation oppe fra hoften og bækkenet. Hvis dette er tilfældet, bør det undersøges af en kiropraktor med speciale i børn. Asymmetrisk stilling i fødderne kan skabe problemer i barnets motoriske udvikling, og påvirke både barnets balance, gang og holdning.

Hvornår skal børn have sko på?

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ingen grund til at give børn sko på, før barnet kan gå sikkert uden støtte. Det vil sige når barnet kravler og skal lære at gå, er det bedst at have bare fødder. Det er bedst for fødderne, men samtidigt lærer barnet også nemmere at bevæges sig korrekt, når det kan mærke underlaget.

Musklerne i barnets fødder bliver primært bygget op, ved at barnet er barfodet, men hvis du synes, det er for koldt, kan du give barnet et par skridsikre sokker eller helt bløde gymnastiksko på. Det er dog vigtigt, at fødderne har fuld bevægelighed og at strømperne ikke strammer.

Hjælp dit barn til at få sunde fødder, de er barnets fundament resten af livet. I et gennemsnitsliv skal de bære dit barn 4 gange rundt om jorden, så giv dem en god start.

KONTAKT OS for yderligere oplysninger.