Kinæstesisans (muskel- og ledsansen)

Modtageorganerne for denne sans er små følere, som er i muskler, led og sener. Sansen aktiveres ved fysisk aktivitet – dvs. når der sker træk eller tryk på muskler og led, samt når musklerne spændes eller afslappes.

Kinæstesisansen har betydning for, om dit barn kan lave præcise bevægelser, musklernes spændingstilsand, kropsbevidsthed, balance samt rum- og retningsfornemmelse. Kinæstesisansen gør det muligt for dit barn at mærke, hvilken stilling de forskellige kropsdele er i, uden at se på kroppen. Fx kan barnet mærke om armen er bøjet eller strakt, uden at ser på sin arm.

Har dit barn en understimuleret kinæstesisans, vil det ofte gøre dagligdag og skolegang besværlig. 

Symptomer på understimuleret kinæstesisans

  • Upræcise og klodsede bevægelser samt svært ved at bedømme afstande, størrelse og vægt.
  • Nedsat koordinationsevne.
  • Dårlig kropskontrol og kropsfornemmelse.
  • Sen motorisk udvikling.
  • Pjevset og usikker adfærd.
  • Ringe lyst og evner til at udforske verden.

I hverdagen kan symptomer ses ved, at barnet hælder mælken ved siden af glasset, sætter sig skævt på stolen, vælter jævnligt koppen, går ind i dørkarmen, falder op ad trappen, spiser grimt osv.

Alle kroppens muskler har en vis spænding, også når de slapper af – det kaldes tonus. Tonus stimuleres især af sanseindtryk, og derfor er den lavest om morgenen, når kroppen ikke har modtaget nævneværdige sanseindtryk i mange timer. Men når vi vågner, får tøj på og spiser morgenmad, så stiger muskel tonus gradvist.

frisbee

Har dit barn for høj eller lav tonus?

  1. Hvis dit barns tonus er for lav kan det medføre, at barnets bevægelser bliver kluntede, langsomme og tunge. Barnet virker slapt, udtrættes hurtigt, foretrækker stillesiddende aktiviteter, har hypermobile led, slap kropsholdning mv.
  2. Hvis dit barns tonus er for høj kan det medføre, at barnet krop ofte er stiv og spændstig, fordi den hele tiden er klar til at reagere og bevæge sig. Barnets bevægelser er ofte for voldsomme, har svært ved at slappe af, give slip og falde til ro.

Træning

Hvis det lille barn skal opnå en god og velstimuleret kinæstesisans, er det vigtigt, at barnet selv lærer at komme fra maveliggende til siddende, fra siddende til stående, samt selv lærer at gå frit rundt, med de fald og den usikkerhed der skal til. Barnet skal lege frit og lære af kroppens egne erfaringer. Jo flere erfaringer barnet har med sig fra den frie leg og bevægelse, des større er det fundament, som barnet skal bygge videre på resten af livet.

Større børn vil især have gavn af vægtbærende aktiviteter, hvor kroppen bruges som vægtstang.

Fx løb, hoppe, hinke, mosle, bryde og bære rundt på ting (brænde, sten, spande mv.), er aktiviteter, som kan bruges til træning af kinæstesisansen.

Men kinæstesisansen kan ikke trænes alene, da den er afhængig af labyrintsansen (balancesansen) og taktilsansen (følesansen). Derfor er det vigtigt at både labyrint- og taktilsansen bliver velstimulerede.

Har dit barn problemer med kinæstesisansen, er det vigtigt at, barnet får lavet en motorisk test og udarbejdet et målrettet træningsprogram, som passer til dit barn. Det er aldrig for sent at hjælpe dit barn til at få en lettere hverdag og sjovere skolegang.

Tryk her på KONTAKT MIG og lad os sammen hjælpe dit barn.

Vil du vide mere om kinæstesisansen, så tryk her på LÆS MERE