Sansebearbejdning

Igennem de senere år er der kommet mere fokus på, at vi sanser verden på forskellige måder. Det har betydet, at flere betegnelser og navne bliver brugt, men hvad betyder det egentligt, når ens barn er særligt sensitiv eller har sanseintegrationsproblemer?

Særligt sensitiv?

Det at være særligt sensitiv er IKKE en diagnose, men derimod et medfødt karaktertræk, som skyldes en biologiske forskellighed i nervesystemet. Ca. 15 -20 % af alle børn, unge og voksne er særligt sensitive. Deres nervesystem er mere fintfølende end andres, de opfanger mere end flertallet, og det som tages ind, bearbejdes dybere. Sagt på en anden måde – særligt sensitive lever uden filter, og deres sanser er ekstra følsomme. 

Disse børn og unge er ofte empatiske, pligtopfyldende, ærlige, perfektionistiske og lette at såre. De stille børn trækker sig og urolige børn kører hurtigere og hurtigere. Ofte ønsker de at tilfredsstille andre og fornemmer alle stemninger, når de træder ind i et lokale. Fælles for dem alle er, at de bliver overstimulerede og deres hjerner holder ikke pause. 

Men der er også positive egenskaber ved at være særligt sensitiv. Ofte er barnet intuitiv, engageret, omsorgsfuld, god til andres følelser og får stærke sanseindtryk. Barnet er tit en loyal ven og god til at aflæse andres følelser. Så er dit barn særligt sensitiv har barnet fået en gave, men problemet er ofte, at det bliver opfattet som et problem i stedet for. 

taktilsans
taktilsans
sanseintegration
sanseintegration
sanseintegration

Hvad er sanseintegration?

Dit barns hjerne fungerer som modtagerstation for alle de sansepåvirkninger, som barnet konstant udsættes for. Hjernen sorterer og bearbejder alle disse sanseindtryk, hvilket kaldes sanseintegration. 

Nogle sanseindtryk er ikke så vigtige og skal sorteres fra. Fx uret som tikker, vaskemaskinen som køre rundt eller græsslåmaskinen som larmer, mens andre sanseindtryk skal få barnet til at reagere på en bestemt måde. Fx når bilerne dytter i trafikken eller klokken ringer til time.

Sanseintegration har derfor afgørende betydning for alle de bevægelser og opgaver, som barnets krop og hjerne hele tiden skal udføre på en hensigtsmæssig måde. Men har barnets svært ved at bearbejde og sortere sanseindtrykkene, vil det ofte blive forstyrret af verdenen omkring sig. Barnets hverdag, koncentration- og indlæringsevne bliver påvirket i en negativ retning, og barnet kan få forskellige sanseintegrationsproblemer. 

I skolen kan barnet fx få svært ved at koncentrere sig i timerne, fordi det bliver forstyrret af snak på gangen eller sidekammeraten, som skriver på computer. Ved aftensmaden er det svært at sidde stille, fordi barnet konstant bliver forstyrret af legetøj på gulvet eller fjernsynet der kører. Socialt vil barnet være på overarbejde, fordi det bliver forvirret af alle de sansepåvirkninger, som det får i legene, hvilket ofte fører til konflikter.  

Ca. 10 % af alle børn lider af sanseintegrationsproblemer

Sanseintegrationsproblemer

Sanseintegrationsproblemerne kan påvirke dit barn både motorisk, socialt, psykisk og kognitivt. Kan du nikke genkendende til et eller flere af følgende udsagn, kan det skyldes at dit barn har svært ved at bearbejde og sortere de sanseindtryk, som barnet hele tiden bliver påvirket af.

  • Overdreven følsom over for lyd, lys eller lugt
  • Hyperaktiv eller passiv adfærd
  • Reagerer kraftigt på berøring. Kan fx ikke lide at tage brusebad, børste tænder, klippe negle og hår, smurt creme på og vaskemærker generer ofte
  • Eller det modsatte – barnet har svært ved at mærke, når det slår sig og søger ofte kraftige sansestimulering
  • Sociale udfordringer – barnet kommer ofte i konflikt med andre børn og voksne
  • Foretrækker ofte at se på i stedet for at være en del af legen
  • Dårlig balance, bliver svimmel og har højdeskræk
  • Køresyg
  • Ofte kræsen fordi barnet er ekstra følsomt over for madens konsistens
  • Lavt selvværd og generelt mistrives
  • Afhængigt af en fast struktur og har svært ved nye tiltag

Træning

Hvis sanseintegrationen skal blive god, skal barnets grundmotorikken være på plads, de enkelte sanser skal være velfungerende, og hjernen skal kunne integrere de sanseindtryk, som dit barn får.

Når barnet træner grudmotorikken og stimulerer de primære sanser hjælper det til, at barnet opnår en bedre sanseintegration. Barnets koncentrations- og indlæringsevne forbedres og barnets psykiske og sociale adfærd udvikles i en positiv retning. Derfor er det vigtigt at dit barn får udarbejdet et træningsprogram, som passer specifikt til dit barns behov og udfordringer. 

sanseintegration
sanseintegration

Lad os sammen hjælpe dit barn