Sansebearbejdning

Igennem de senere år er der kommet mere fokus på, at vi ikke alle sanser verden på samme måde. Det har betydet, at flere betegnelser og navne bliver brugt, men hvad betyder det egentligt, når man får i vide, at ens barn fx er særligt sensitiv eller har sanseintegrationsproblemer?

Hvad betyder det at være særligt sensitiv?

Ca. 15 -20 % af alle børn, unge og voksne er særligt sensitive. Det vil sige, at deres nervesystem er mere fintfølende end andres, at de opfanger mere end flertallet, og at det som tages ind, bearbejdes dybere. Sagt på en anden måde – særlige sensitive lever uden filter og deres sanser er ekstra følsomme. 

Disse børn og unge er ofte empatiske, pligtopfyldende, ærlige, perfektionistiske, let at såre, de stille børn trækker sig og urolige børn kører hurtigere og hurtigere. Ofte ønsker de at tilfredsstille andre og fornemmer alle stemninger, når de træder ind i et lokale. Fælles for dem alle er, at de bliver overstimulerede og deres hjerne holder ikke pause. 

Men der er også positive egenskaber ved at være særligt sensitiv. Ofte er barnet intuitiv, engageret, omsorgsfuld, god til andres følelser og får stærke sanseindtryk. Barnet er tit en god og loyal ven og god til at aflæse andres følelser. Så er dit barn særligt sensitive har barnet fået en gave, men problemet er ofte, at det bliver opfattet som et problem i stedet for. 

Det at være særligt sensitiv er ikke en sygdom og kan ikke som sådan helbredes. Men er dit barn særligt sensitiv, at det vigtigt at tage nogle hensyn til barnet og holde pauser, som regel før andre i familien har brug for det. 

Hvad er sanseintegration?

Vi modtager hele tiden indtryk fra vores sanser, som sorteres og bearbejdes i hjernen. Det kaldes sanseintegration. Nogle sanseindtryk er ikke så vigtige for os, og skal sorteres fra. Fx støj fra trafikken, snak i kantinen og larmen fra vaskemaskinen, mens andre sanseindtryk skal få os til at reagere på en bestemt og hensigtsmæssig måde. Fx når bilen dytter af os i trafikken.

Dit barns hjerne fungerer som modtagerstation for alle de sansepåvirkninger, som barnet konstant udsættes for. Den nederste hjernedel sidder i forlængelse af rygsøjlen, og her samles alle sanseindtrykkene fra kroppen. Sanseindtrykkene bearbejdes og sendes videre til andre hjernedele, for herefter at give besked til kroppen om at udføre en bestemt bevægelse. Det vil sige sanseintegration har betydning for alle de bevægelser dit barn udfører.

Sanseintegrationsproblemer

Ca. 10 % af alle børn lider af sanseintegrationsproblemer. Har dit barn sanseintegrationsproblemer, vil barnet have svært ved at sortere sanseindtryk fra, og bliver derfor ofte forstyrret af verden omkring sig. Barnet vil ofte have udfordringer med at koncentrere sig i timerne, hvis der er snak på gangen, støj uden for vinduet eller hvis strømperne irriterer. Dvs. barnets hjerne har svært ved at integrere og sortere sanseinformationerne, hvilket påvirker barnets indlæringsevne i en negativ retning.

Symptomer på sanseintegrationsproblemer

  • Overdreven følsom over for lyd, lys eller lugte.
  • Hyperaktiv eller passiv adfærd.
  • Reagerer kraftigt på berøring. Kan fx ikke lide at tage brusebad, børste tænder, klippe negle og hår, smurt creme på og vaskemærker generer ofte.
  • Eller det modsatte – barnet har svært ved at mærke, når det slår sig, og søger ofte kraftige sansestimulering.
  • Sociale udfordringer – barnet kommer ofte i konflikt med andre børn og voksne.
  • Foretrækker ofte at se på i stedet for at være en del af legen.
  • Dårlig balance, bliver svimmel og har højdeskræk.
  • Køresyg.
  • Ofte kræsen, fordi barnet er ekstra følsomt over for madens konsistens.
  • Lavt selvværd og generelt mistrives.
  • Afhængigt af en fast struktur og har svært ved nye tiltag.

Dvs. sanseintegrationsproblemerne kan påvirke dit barns motoriske, sociale, psykiske og kognitive udvikling, fordi barnet konstant bliver forstyrret af alle de sansepåvirkninger, som det får udefra.

Træning

Hvis sanseintegrationen skal blive god, skal de enkelte sanser være velfungerende, og hjernen skal kunne integrere de sanseindtryk, som barnet får. Er sanserne velstimulerede, vil det give dit barn større mulighed for at opnå en bedre motorik, øge koncentrations- og indlæringsevnerne samt forbedre barnets psykiske og sociale adfærd.

Hvis dit barn har sanseintegrationsproblemer eller er særligt sensitiv, er det derfor vigtigt, at der bliver lavet en motorisk test på barnet, og at der udarbejdes et træningsprogram, som passer specifikt til barnets behov og udfordringer.

Derudover er det vigtigt med trygge rammer og personer at knytte sit til, og at dit barn skærmes mod for mange sansepåvirkninger, så det undgår at blive overstimuleret. Barnet har brug for tid, ro og nærvær omkring sig, samt at barnet kan trække sig tilbage og holde pause fx hvis der er uro i klassen.

Desuden er det vigtigt at lære, hvornår nok er nok, så barnet kan stoppe op og passe på sig selv. Lyttes der ikke kan det i værste fald føre til stress, depression og angst.

Lad os sammen hjælpe dit barn