Hvad er sanseintegration?

Vi modtager hele tiden indtryk fra vores sanser, som sorteres og bearbejdes i hjernen. Det kaldes sanseintegration. Nogle sanseindtryk er ikke så vigtige for os, og skal sorteres fra. Fx støj fra trafikken, snak i kantinen og larmen fra vaskemaskinen, mens andre sanseindtryk skal få os til at reagere på en bestemt og hensigtsmæssig måde. Fx når bilen dytter af os i trafikken.

Hvilken betydning har sanseintegration?

Dit barns hjerne fungerer som modtagerstation for alle de sansepåvirkninger, som barnet konstant udsættes for. Den nederste hjernedel sidder i forlængelse af rygsøjlen, og her samles alle sanseindtrykkene fra kroppen. Sanseindtrykkene bearbejdes og sendes videre til andre hjernedele, for herefter at give besked til kroppen om at udføre en bestemt bevægelse. Det vil sige sanseintegration har betydning for alle de bevægelser dit barn udfører. 

Sanseintegrationsproblemer

Ca. 10 % af alle børn lider af sanseintegrationsproblemer. Har dit barn sanseintegrationsproblemer, vil barnet have svært ved at sortere sanseindtryk fra, og bliver derfor ofte forstyrret af verden omkring sig. Barnet vil ofte have udfordringer med at koncentrere sig i timerne, hvis der er snak på gangen, støj uden for vinduet eller hvis strømperne irriterer. Dvs. barnets hjerne har svært ved at integrere og sortere sanseinformationerne, hvilket påvirker barnets indlæringsevne i en negativ retning.

Symptomer på sanseintegrationsproblemer

  • Overdreven følsom over for lyd, lys eller lugte.
  • Hyperaktiv eller passiv adfærd.
  • Reagerer kraftigt på berøring. Kan fx ikke lide at tage brusebad, børste tænder, klippe negle og hår, smurt creme på og vaskemærker generer ofte.
  • Eller det modsatte – barnet har svært ved at mærke, når det slår sig, og søger ofte kraftige sansestimulering.
  • Sociale udfordringer – barnet kommer ofte i konflikt med andre børn og voksne.
  • Foretrækker ofte at se på i stedet for at være en del af legen.
  • Dårlig balance, bliver svimmel og har højdeskræk.
  • Køresyg.
  • Ofte kræsen, fordi barnet er ekstra følsomt over for madens konsistens.
  • Lavt selvværd og generelt mistrives.
  • Afhængigt af en fast struktur og har svært ved nye tiltag.

Dvs. sanseintegrationsproblemerne kan påvirke dit barns motoriske, sociale, psykiske og kognitive udvikling, fordi barnet konstant bliver forstyrret af alle de sansepåvirkninger, som det får udefra.

Menneskets syv vigtigste sanser

Menneskets 5 klassiske sanser som alle er rettet mod vores omgivelser:

  1. Synssansen (Den visuelle sans).
  2. Høresansen (Den auditive sans).
  3. Smagssansen (Den gustatoriske sans).
  4. Lugtesansen (Den olfaktoriske sans).
  5. Følesansen (Den taktile sans).

Menneskets 2 sanser som fortæller os, hvor vi er i forhold til omgivelserne:

  1. Balancesansen (Labyrintsansen).
  2. Muskel-led sansen (Kinæstesisansen)

Det er igennem bearbejdelse af information fra disse sanser, at barnet oplever og forholder sig til verden. Det vi sige sanseintegrationsprocessen gør det muligt for dit barn at lære at reagere på en hensigtsmæssig måde, og kan derfor ses som en forudsætning for barnets udvikling og læring. Så er hjernen dårlig til at integrere og sortere sanseinformationerne, kan det få indflydelse på dit barns liv og give barnet udfordringer i dagligdagen.

Træning af sanseintegrationsproblemer

Hvis sanseintegrationen skal blive god, skal de enkelte sanser være velfungerende, og hjernen skal kunne integrere de sanseindtryk, som barnet får. Er sanserne velstimulerede, vil det give dit barn større mulighed for at opnå en bedre motorik, øge koncentrations- og indlæringsevnerne samt forbedre barnets psykiske og sociale adfærd. Hvis dit barn har sanseintegrationsproblemer, er det derfor vigtigt, at der bliver lavet en motorisk test på barnet, og at der udarbejdes et træningsprogram, som passer specifikt til barnets behov og udfordringer.

Derudover er det vigtigt, at der skabes nogle trygge og faste rammer omkring dit barn, at barnet skærmes mod for mange sansepåvirkninger, så det undgår at blive overstimuleret, samt at der er tid, ro og nærvær omkring barnet. Barnet har desuden ofte brug for hjælp til at skifte fra den ene aktivitet til den andet, samt til at deltage i nye relationer og tiltag.

Lad os sammen hjælpe dit barn